Giv dig selv en dejlig dag for krop, sjæl og psyke
Kom med ud i naturens favn, på et smukt og fredfyldt sted.
Oplev den dybe ro og klarhed, du kan finde i kontakten med naturen.
Oplev, hvordan en dybere kontakt med dig selv og naturen giver dig inspiration og støtte til at leve det liv, du ønsker.
Kontakt os, så sender vi dig en invitation, næste gang vi afholder en dag i naturens favn
Oplev en dag i naturens favn
Vi tager imod ved bålet med en kop kaffe/the og fortæller lidt om forløbet af dagen, hvor vi bevæger os i naturen, og lader naturen bevæge os.
Vi starter stille og roligt, med at komme helt ned i kroppen med en dejlig serie lette og rolige Qigong-øvelser, så vi bliver helt klar til at være til stede i nuet, sanse og føle.
Så går vi i stilhed gennem skoven på en Mindfull vandring, hvor vi tager naturen ind med alle sanser åbne.
Vi finder et dejligt sted i skoven til naturterapien. Her oplever vi, hvordan vi kan få masser af hjælp og inspiration fra naturen gennem enkle øvelser, som bringer os i kontakt med os selv og naturen på et dybere plan. I kontakt med naturen kan vi overraskende let finde svar på de spørgsmål, der fylder i os og hente hjælp til at mærke, hvad der er sandt, rigtigt og vigtigt for os.
Midt på dagen holder vi en god lang pause, hvor vi samles omkring bålstedet, hvor vi sammen tilbereder den mad, vi hver især har medbragt til en fælles frokost.
I løbet af dagen laver vi flere små serier af Qigong-øvelser. Og til slut runder vi dagen af omkring bålet.
Praktisk
Kom med praktisk fodtøj, som kan tåle lidt fugt, og tøj, der kan holde dig varm og tør hele dagen.
Og medbring gerne et let siddeunderlag.
Vi hjælper hinanden med at lave bål og mad (fælles frokost), som vi alle kommer med et bidrag til.
Snacks, lidt frugt, kaffe og the i løbet af dagen står vi for.
Prisen for en dag i naturens favn er 400 kr
Turen bliver i en lille tryg gruppe med højst 6 deltagere.
Lad os endelig høre fra dig, hvis du har spørgsmål.
Tilmeld dig til en af os pr. telefon eller mail.
-Vi glæder os til at give dig en dejlig dag i naturens favn
Kærligst
Dennis & Lise
Dennis Næsby, tlf: +45 2213 1163
traekvejret@gmail.com
http://dennisnaesby.com
Lise Jensen, tlf: +45 2635 6332
mail@liviudvikling.dk
http://liviudvikling.dk
Find og følg os på Facebook: I naturens favn – natur, krop og psyke
Leave a Comment