Kropsterapi heler og skaber energi og livsglæde

Kropsterapi i Ribe v/ Kropsterapeut Lise Jensen

Kropsterapi er forløsende og helende, når ord og tanker ikke slår til

Kropsterapi. Mærk frihed og boblende livsglæde

I kropsorienteret psykoterapi lærer du at mærke, sanse og lytte til din kloge krop

Kropsterapi i kombination med psykoterapi kan være til stor hjælp, når du har behov for at få:

  • lindret stress, smerter og nye og gamle spændinger
  • beroliget et anspændt nervesystem
  • forløst gamle og nyere traumer
  • skabt kontakt til de sider af dig selv, der har været tilbageholdt
  • åbnet for tilbageholdt livsenergi

Derfor anbefaler jeg ofte at inddrage kropsterapi i samtalerne hos mig.

Kropspsykoterapi skaber god kontakt mellem din krop og dine tanker, og dine følelser og behov

Når vi kombinerer psykoterapeutiske samtaler med kropsterapi, kan du få hjælp til at mærke, hvad der sker i din krop og hjælp til at forstå, hvad Kroppen forsøger at fortælle dig. 

I kropsorienteret psykoterapi er vi opmærksomme på alt, hvad du oplever og mærker.
Både hvad der sker i din krop og hvilke følelser og tanker du får, for at forstå din krop og de følelser, der ligger bag.

  • hvad mærker du i kroppen? Eller hvad kan du måske ikke mærke?
  • hvilke impulser eller bevægelser mærker du? 
  • hvilke følelser og tanker får du?

Vi er sammen opmærksomme på dine kropsfornemmelser og symptomer, for at samarbejde med din kloge krop om at forstå, hvad den forsøger at fortælle. Forstå, hvor symptomerne kommer fra og forstå, hvilke følelser der ligger bag.
Det kan give os en dybere forståelse af, hvordan du kan få lindret eller sluppet de gamle spændinger.
Og vi tager hånd om det, der viser sig.

Kropspsykoterapi kan være meget virksomt, når svære oplevelser har sat sig i kroppen

Svære oplevelser kan sætte sig mange forskellige steder i kroppen, både som anspændthed og smerter, og som underspænding og kraftesløshed.

For svære og voldsomme oplevelser – eller det at være i vanskelige relationer, som det er svært at slippe fri af – kan få vores krop og nervesystem til at blive over-vagtsomt, så vi bliver ved med at reagere, som om vi er i fare i mange forskellige situationer.

Kropspsykoterapi skaber flow og frigør blokeringer og spændinger i kroppen

Terapien åbner for tilbageholdt livsglæde og energi, og hjælper dig med at komme i kontakt med din indre styrke, så du kan mærke og holde dine grænser, og beskytte dig mod stress, pres og overbelastning.

Vil du gerne være bedre til at mærke dig selv og dine grænser?

Gennem kropspsykoterapien lærer du at sanse og fornemme, hvordan din krop reagerer, og forstå hvad den prøver at fortælle dig.
Når du kan det, er det meget lettere for dig at mærke og forstå dine følelser, behov og impulser, – og tage dig kærligt af dem.
For så kan du mærke, hvad du vil og ikke vil – hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til.
Kropspsykoterapi kan styrke din livslyst og dit mod til at stå ved dig selv, og gå efter det, du gerne vil i dit liv.

Lær at lytte til din kloge krop og forstå, hvad den forsøger at fortælle dig, så du kan:

  • Finde styrke, indre ro og harmoni

  • Få åbnet for blokeret flow og energi

  • Mærke frihed og boblende livsglæde

  • Nyde din afspændte og levende krop

Kropsterapi. Healing touch

I kropsterapi kan vi også arbejde med:

  • “Healing touch”, en blid, helende eller katalyserende berøring, som kan smelte blokeringer og gamle spændinger i kroppen og give energien plads til at flyde frit
  • Energi-opbyggende øvelser
  • Sansning og kropsbevidsthed
  • Jordforbindelse og balance
  • Bevægelse og afspænding
  • Visualisering og meditation

Kropsterapi. Frigør energi og forløser blokeringer

Kropspsykoterapi frigør energi og skaber harmoni

Vi arbejder  i en tryg og rolig atmosfære, for at (gen)skabe energi og harmoni i dit liv.
I hver session arbejder vi ud fra det tema, der er aktuelt for dig lige nu.

Ofte kan nogle få sessioner hjælpe dig godt på vej gennem akutte kriser.
Andre gange kan du have stort udbytte af et længere forløb med en kombination af samtale- og kropsterapi, hvor du kan arbejde mere i dybden med de ting, du føler står i vejen for en positiv udvikling.

Kropsterapi. Harmoni og balance

Kropsterapi heler der, hvor ord og tanker ikke slår til

Som kropsterapeut kan jeg hjælpe dig til at blive lettet og fri af det, din krop husker.

Få helet det, din kloge krop har hjulpet dig med at gemme og måske næsten glemme. Det, der engang var alt for svært for dig at mærke og rumme.

Praktisk og pris

Vil du gerne have en snak med mig, før du bestiller en tid til kropsterapi, er du velkommen til at ringe på tlf. 2635 6332.

Træffer du mig ikke på telefonen, må du gerne efterlade en besked, med dit navn og tlf.nr., så jeg ringer jeg tilbage, så snart jeg har mulighed for det.

Ønsker du at få sendt forslag til tider, du kan vælge imellem, er du velkommen til at sende en mail til: mail@liviudvikling.dk

Jeg har mulighed for at tilbyde tider dag, aften og weekend.

En kropsterapi session koster 800 kr. og varer ca. 1½ time.

Hvis du vælger at købe en pakke med tre sessioner, får du 200 kr i rabat og betaler kun 2200 kr.
De købte sessioner kan bruges indenfor et år. Ubrugte sessioner refunderes ikke.

Uddannelser og erfaring

Min baggrund for arbejdet med kropsterapi er min uddannelse som kropsterapeut og psykoterapeut på Institut for Eksistentiel Humanistisk Psykoterapi v/ Hanne Lo Pries og Henrik Vettergren Carlsen. Og derefter fortsatte jeg  der i en 3-årig træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter.

Jeg har en grundig efteruddannelse i Biologisk Chok- og Traume behandling fra Skolen for Psykosomatik hos Ulla Rung Weeke, aut. cand. Psych., Krise og kropsterapeut – Specialist i Psykotraumatologi.

Jeg har bred erfaring med samspillet mellem krop og psyke gennem terapeutisk arbejde og vejledende samtaler med mennesker i kriser og vanskelige livssituationer, og fra arbejde i sundhedsvæsenet, samt fra arbejde med voksenundervisning, vejledning og projektledelse i sociale udviklingsprojekter.