De fleste har prøvet at have ondt i livet i kortere eller længere tid
Når du har ondt i livet, kan det være rigtig svært at bevare håbet og selv finde vej til at komme godt videre. – Så er det godt at få hjælp
Måske kender du alt for godt en eller flere af de følelser, du kan have, når du har ondt i livet – måske ved du alt for godt hvordan det føles, når livet er svært og når livet gør ondt?
Og måske har du så ondt i livet, at du næsten ikke kan forestille dig, at nogen eller noget kan hjælpe dig?
Hvordan opleves det, når livet gør ondt?
Når du har ondt i livet, kan du føle dig meget sårbar. Der kan let komme en følelse af, at det aldrig bliver bedre – at det aldrig går over.
Det være meget svært at bevare håbet og troen på, at noget eller nogen kan hjælpe, når livet gør ondt.
Du kan føle dig meget alene og have utroligt svært ved at række ud og bede om hjælp, og det kan endda være svært for dig at få øje på dem omkring dig, som både gerne vil og kan hjælpe.
Det kan også føles næsten umuligt for dig at tage imod den hjælp, du bliver tilbudt, når livet gør ondt.
Måske har du bare lyst til at være i fred, trække dig ind i dig selv, gemme dig, og glemme det hele, til det er gået over.
Og hvis det er rigtig slemt, bliver du måske ligefrem bange for at bryde helt sammen, eller bange for, at du er ved at blive sindssyg.
Det er ikke unaturligt, at du kan komme til at føle sådan, når du er alt for overbelastet.
Det er et signal til dig om, hvor hårdt du er presset lige nu, og at du har hårdt brug for at få ro på og blive aflastet for det voldsomme pres, du er i.
Det er ikke altid, at det går over af sig selv, når vi har ondt i livet
Mange af os har oplevet at have voldsomt ondt i livet i kortere perioder. F.eks. når den første lykkelige forelskelse alligevel ikke holdt, og vi troede, at verden ville gå under. Troede, at vi aldrig mere kunne blive lykkelige igen.
Forelskelsen, der brast, og mange andre svære ting, vi kan komme ud for, overlever langt de fleste af os jo trods alt, selvom det gør uendeligt ondt, – og vi kommer godt videre.
Andre gange går det desværre ikke sådan.
Vi kan komme ud for oplevelser eller problemer, der rammer os og næsten vælter os omkuld. Oplevelser og problemer, der er så svære, voldsomme eller smertefulde, at det virker næsten umuligt at komme godt videre. Så kan det være utroligt svært at bevare håbet og troen på, at livet kan føles bedre igen.
Så er det godt at få hjælp – god hjælp, der virker.
Den gode nyhed er, at der virkelig ER hjælp at hente, når livet gør ondt
Der ER hjælp at hente til ondt i livet – også når det er svært at bevare håbet
Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker, som har haft ondt i livet – af mange forskellige grunde – og det er min erfaring, at det ER muligt at opnå en klar forbedring, selv for mennesker, som har haft ondt i livet i rigtig, rigtig lang tid og næsten har opgivet håbet om, at der er nogen eller noget, som kan hjælpe.
Hvem får ondt i livet?
Når livet gør ondt, er det er ikke altid let at sætte fingeren på, hvorfor lige netop du har fået ondt i livet lige netop nu.
Der kan være mange grunde til, at et menneske får ondt i livet. Og ofte kan det være en kombination af flere ting, som tilsammen bliver for meget. Når flere belastninger kommer oven i hinanden, kan presset let blive for stort. Og så kan det måske være en ret lille ting, der til sidst får bægeret til at flyde over.
Der er kan være mange forskellige årsager.
Her giver jeg nogle eksempler på, hvem der typisk kan opleve alvorlige problemer med ondt i livet.
Mennesker der er – eller har været – udsat for en eller flere voldsomme oplevelser
- Fysisk vold
- Krænkelser
- Overgreb
- Trusler
- Psykisk vold
- Alvorlig sygdom eller handicap
- Tab og dødsfald
- Har været vidne til voldsomme begivenheder
Mennesker, der er udsat for et stort psykisk eller fysisk pres over længere tid
- Pårørende til alvorligt syge – fysisk og psykisk
- Pårørende til mennesker i store vanskeligheder
- Mennesker der er ramt af ledighed
- Sygemeldte – langtidssyge
- Stressramte
Mennesker i problem- eller konfliktfyldte relationer
- I parforholdet, i familien, i omgangskredsen eller blandt kolleger
- I job med for store krav eller med dårligt arbejdsmiljø
Mennesker med lav modstandskraft i forhold til at klare svære udfordringer
- Mennesker som er psykisk sårbare eller som har lavt selvværd
- Mennesker, som lider af “hensynsbetændelse” og har svært ved at sige fra
- Særligt sensitive, der ikke har lært at passe på sig selv
Mennesker, som har haft en svær barndom
- Har været udsat for omsorgssvigt
- Er vokset op i misbrugsfamilier
- Har været udsat for overgreb
- Har været udsat for tab af en eller begge forældre
- Har været anbragt udenfor hjemmet
- Har været udsat for massiv mobning
Ondt i livet, kan mærkes og opleves på mange forskellige måder
Du kan føle dig
- Fortvivlet, ked af det, tom og trist
- Plaget af angst og på vagt hele tiden
- Tung, træt og energiløs
- Rastløs, stresset
- Anspændt, uden at kunne give slip og slappe af
Du kan have svært ved at styre dine følelser/blive overvældet af voldsomme følelser
- Vrede/raseri, mistro og hyper-vagtsomhed
- Angst og ked-af-det-hed
- Skam og skyldfølelse
Du kan have fysiske problemer
- Smerter rundt omkring i kroppen, muskelspændinger eller hjertebanken
- Uro i kroppen, overvældende træthed, søvnbesvær
- Spiseforstyrrelser
Når du har ondt i livet kan det gå voldsomt ud over din livskvalitet og påvirke din dagligdag på mange områder
- Du kan føle dig lammet, have svært ved at være nærværende, og koncentrere dig og huske
- Du kan have svært ved at mærke dig selv og mærke din krop
- Du kan have svært ved at mærke dine behov og sige til og fra
- Du kan have svært ved at se løsninger og udveje
- Du kan have svært ved at tage dig sammen, komme i gang og gøre noget
- Du kan have meget svært ved at klare støj og uro
- Du kan have svært ved at klare forventninger og krav
- Du kan have svært ved at være sammen med andre mennesker
- Du kan have det svært med at der foregår flere ting på en gang
Der kan være vældig gode grunde til, at det er for svært at komme godt videre ved egen kraft, når livet gør ondt
Vi er heldigvis født med en stor evne til komme godt igennem mange vanskelige ting, som gør ondt her i livet. Vi kan overvinde mange problemer ved egen kraft. Og endnu flere med god hjælp og støtte fra de mennesker vi er omgivet af.
Alligevel er det ikke altid, at vores egen modstandskraft og evne til at komme godt videre er tilstrækkeligt.
Og vores families eller venners hjælp er desværre heller ikke altid nok, når livet gør voldsomt ondt. Så skal der endnu mere hjælp og støtte til, for at vi kan genvinde balancen.
For de ting, du har oplevet, kan være alt for voldsomme, eller du kan have oplevet den ene voldsomme begivenhed efter den anden. Presset kan have været alt for stort over længere tid. Eller din evne at komme godt igennem, når livet gør ondt, kan være svækket.
Du kan have været ud for oplevelser, der har haft så voldsom en indvirkning på dig, at du ikke kan komme over dem ved egen kraft. Og heller ikke bare med familie og venners kærlige hjælp og støtte.
Du kan have været udsat for et alt for stort psykisk eller fysisk pres over længere tid. Et alt for voldsomt pres, som udmatter dig. Og som gør, at du ikke selv kan komme fri af den voldsomme stress, det giver.
Du kan mangle positive erfaringer og viden om, hvordan du kommer godt videre, når livet gør ondt
Udviklingen af din medfødte modstandskraft og evne til at komme let og helskindet gennem de udfordringer, du møder i livet, afhænger meget af, hvad du er blevet mødt med de første år i livet.
Det er jo langtfra os alle, der har været heldige at have perfekte forældre. Forældre, som på alle områder har kunnet og villet give os lige præcis den omsorg og støtte, og de udfordringer, vi havde brug for. Det kan betyde, at du har sværere ved at genfinde balancen, når du bliver bragt ud af ligevægt. Svært ved at finde fodfæste igen, fordi du ikke har haft den nødvendige støtte til at lære det.
Når du har ondt i livet og er ved at nå grænsen for, hvad du kan klare, er det godt at få professionel hjælp
For når du har ondt i livet, er det svært at finde ro og overskud. Ro til at finde ud af, hvad du selv kan gøre, for at få det bedre. Og overskud til at skabe ro og harmoni i dit liv, så du kan genfinde din livsglæde og energi.
Når livet gør ondt, kan du være så presset, at både din krop og dine tanker samler al energien om at kæmpe imod eller flygte fra situationen. Eller du kan føle dig mere eller mindre lammet og overvældet af problemerne.
Når du har det sådan, er det meget svært for dig at finde bæredygtige løsninger. Det kan være næsten umuligt, midt i den følelse af kaos det giver, både fysisk og psykisk. For det er næsten umuligt at at koncentrere sig og tænke klart.
Det kan føles vældig angstprovokerende at stoppe op, når livet gør ondt. Stoppe op og kigge dybere på de vanskeligheder du står i
Det kan føles vældig angstprovokerende at stoppe op og erkende dybt inde, at det er præcis sådan det er, lige her og nu.
Når livet gør ondt, kan det være fantastisk svært, ja næsten umuligt, at bevare tålmodigheden. Og lige så svært at bevare troen på, at det kan blive bedre. Lige der kan det være uendeligt svært at holde fast i håbet om at du kan genfinde din livsglæde og energi.
Derfor er det så vigtigt at få hjælp til at få ro på. Og få hjælp til at rumme de følelser, du er bange for at blive overvældet af. Få hjælp, så du ikke skal være helt alene om at klare dem.
Hvordan kan du få hjælp, når livet gør ondt?
Jeg har mange års erfaring og uddannelse i at hjælpe mennesker med ondt i livet, og jeg har gang på gang oplevet, hvor stor en forskel det kan gøre, at tage imod en professionel håndsrækning, når livet går ondt.
Få omsorgsfuld og effektiv hjælp til at få ro på kroppen og psyken. Få hjælp til at finde frem til den vej, der er den rigtige, for lige netop dig. Få hjælp, så du kan komme godt videre og få mere livsglæde, energi og harmoni i dit liv.
Når du har ondt i livet, kan jeg hjælpe dig med at:
- Få ro på kroppen og tankerne
- Sætte lys på, hvordan det i virkeligheden står til
- Forstå hvad det betyder, for lige netop dig
- Forsigtigt mærke, hvad der er sværest for dig, hvad du er mest ked af
- Finde frem til, hvad du ønsker og håber allermest
- Få overblik over, hvilke veje og løsningsmuligheder du har mulighed for at vælge
- Vælge, hvilke skridt du vil tage, for at komme godt videre
Når du forsøger at klare det hele selv, kan du let komme til at bruge alle dine kræfter på at kæmpe, uden at komme ud af stedet.
Det er en helt naturlig reaktion, når du er meget presset. For det kan være enormt svært at bremse den voldsomme stressenergi op. Det FØLES jo som om, det næsten gælder liv eller død:
Kroppen spænder op og du kan ikke få den til at slappe af. Tankerne kværner og kører i ring. Det er næsten umuligt for dig at koncentrere dig om noget som helst, fordi du hele tiden føler og tænker, at der er en masse andet, du også burde/skulle/ville.
Når du har ondt i livet og ikke selv kan stoppe op eller slappe af,
kan jeg hjælpe dig til at:
- Få bremset ned
- Finde frem til det, som får din krop og din psyke til at slappe af
- Give slip på din forestilling om, at du SKAL kunne klare alt
- slippe din forestilling om, at du kan og skal have kontrol med alt
- Lære, at det er OK at bede om hjælp og tage imod hjælp og omsorg fra andre
- Lære at give andre plads til at aflaste dig
- Afprøve, hvad der virker godt for dig
- Blive god til at passe på dig selv og mærke dine grænser
- Lære at mærke efter i kroppen, og blive god til at gå efter det, der gør dig godt
Spørgsmål og svar
Hvorfor er det så svært at finde ro og koncentrere sig, når livet gør ondt?
Det er et stort pres at have det dårligt, at have ondt i livet, og det stresser både din krop og din psyke, så det er vanskeligt at finde ro til at tænke og handle rationelt.
Når stressniveauet bliver højt, kører kroppen “med fuld damp på alle kedler”, nervesystemet er i alarmberedskab, og hjernen fungerer i “overlevelses-mode”, hvor den mest er optaget at vores naturlige impulser til at kæmpe eller flygte, eller – hvis det ikke kan lade sig gøre – at stivne kropsligt og måske ikke kunne mærke – “forsvinde”.
Hvad nu, hvis jeg ikke er god til at bede om hjælp, eller tage imod hjælp?
Det kan føles rigtig sårbart at række ud og bede om hjælp, og du kan være meget bange for at blive afvist og så komme til at føle dig “forkert”.
Har du tænkt på, at når du undertrykker dine behov for hjælp, når du har det svært – lader være med at række ud og bede om hjælp – ja, så afviser du jo dig selv og dine følelser og behov. Det er det sidste, du har brug for i en situation hvor du er meget sårbar og virkelig trænger til forståelse og omsorg – det har du ikke fortjent!
Så gå ikke alene med det! Tag imod hjælp og støtte, selvom din første impuls måske er, at trække dig ind i dig selv, søge væk og gemme dig, som et såret dyr.
Hvad nu, hvis jeg er bange for at vælte helt, hvis jeg tager hul på alt det svære, jeg har oplevet?
Når jeg arbejder med mennesker, der har været udsat for svære eller voldsomme oplevelser, er det allervigtigste for mig, at skabe et trygt rum at arbejde i. For at jeg kan hjælpe dig med at få det bedre, skal jeg sikre mig, at vi arbejder så blidt og forsigtigt med de svære ting du har med dig, at du ikke bliver overvældet, eller får det dårligere.
Så du behøver ikke at være bange for at det bliver meget voldsomt for dig, det er nemlig slet ikke det, der skal til, for at du kan få det meget bedre.
Jeg har så meget med i bagagen. Tager det ikke frygteligt lang tid at få det bearbejdet?
Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til det, der fylder mest for dig nu og giver dig de største problemer, så vi kan tage hånd om det.
Når vi får ryddet ordentligt op i de dybereliggende årsager til, at det lige netop er det, der giver dig problemer, giver det dig ofte samtidig en lettelse på flere andre områder i dit liv, så du hurtigt kan stå på egne ben og klare dig selv igen.
Nogle få sessioner kan ofte hjælpe rigtig meget, og derefter har du jo mulighed for at vælge, om du gerne vil fortsætte i længere tid, og arbejde endnu dybere med din udvikling.
Jeg vil hjertens gerne hjælpe dig,
så kontakt mig nu,
hvis du har brug for hjælp.
Kærligst
Lise
Vil du gerne læse mere?
Her kan du læse mere om mig
Og her kan du se mere om Stressbehandling , Traumebehandling, Psykoterapi, Kropsterapi og om mig som kropsterapeut
PS: Jeg tilbyder også hjælp til ondt i livet med Online terapi
Få inspiration og tips til mere Harmoni, Livsglæde og Energi
Tilmeld dig mit nyhedsbrev her, så får du løbende inspiration og tips, lige ind i din indbakke
– og du kan læse det, når du har tid og lyst.