Psykoterapi hjælper, når livet er svært

Psykoterapi hjælper med det, der er svært i livet lige nu.
Og psykoterapien kan hele dybe sår.

Psykoterapi hjælper dig med at forstå dig selv på et dybere og mere omsorgsfuldt plan. Og psykoterapien hjælper dig til at stå ved dig selv, og skabe de positive forandringer du ønsker i dit liv.

Psykoterapi i Ribe ved psykoterapeut Lise Jensen giver dig:

  • Støtte til at klare det, der er svært i dit liv lige nu
  • Hjælp til at rydde op i gamle mønstre og oplevelser
  • Mod til at stå ved dig selv og vise, hvem du er
  • Styrke til at leve fuldt og helt

Psykoterapi. Når livet åbner sig igen

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er fortrolige samtaler i et trygt rum, hvor du kan dele dine følelser, oplevelser og tanker med mig.
Jeg møder dig med ro og åbenhed, og med respekt og positiv interesse for den, du er, og det, du kommer med.
Du bliver lyttet til med opmærksomhed og nærvær, uden at blive bedømt eller komme til at føle dig forkert.

I hver session tager vi udgangspunkt i det, der fylder og er vigtigt for dig her og nu. Jeg hjælper dig med sætte lys på det, du kommer med, for at finde frem til det, der bedst kan hjælpe lige netop dig.
Og jeg har en bred vifte af forskellige terapeutiske metoder, vi sammen kan bruge, for at hjælpe dig med at opnå de forandringer, du ønsker i dit liv.

I psykoterapien skaber vi sammen et trygt rum for ny vækst og udvikling.
Vi skaber et rum, hvor der er plads og ro til, at du kan se på dig selv og på dit liv med kærlige, omsorgsfulde og nysgerrige øjne.
Psykoterapien giver dig en tryg ramme, med tid, ro og støtte.

Hvad kan du få hjælp til med psykoterapi?

Med psykoterapi hos mig kan du få hjælp til at komme godt igennem de akutte kriser, problemer og udfordringer du står i nu, og hjælp til de svære oplevelser, du måske har med i din rygsæk. Og du kan få hjælp, når du ønsker at skabe forandring i dit liv gennem personlig vækst og udvikling

Der kan være mange grunde til at søge hjælp hos en professionel og erfaren psykoterapeut, f.eks.:

  • personlige eller psykiske kriser
  • stress og overbelastning
  • vanskeligheder i tætte relationer, f.eks. parforhold, familie
  • konflikter og samarbejdsproblemer
  • angst og anspændthed
  • nedtrykthed og modløshed
  • manglende energi og glæde
  • ensomhed og isolation
  • følelser af ikke at være god nok
  • frustration og vrede
  • sorg og tab
  • chok og traumer
  • svært ved at “finde vej” i livet

Hvad kan du få ud af at gå i psykoterapi?

Du får støtte og opbakning til at se på dig selv og dit liv med kærlige og nysgerrige øjne. Det giver dig større selvindsigt, du kommer til at kende dig selv endnu bedre og får en dybere og mere omsorgsfuld forståelse af dig selv. Og du får en bedre forståelse af dine tanker og følelser, så du har lettere ved at tage hånd om voldsomme og overvældende følelser, uden at blive overvældet af dem. Det øger din modstandskraft og hjælper dig til at finde gode løsninger og en vej fremad, når du står i svære udfordringer.

Du kan få hjælp til at finde og forstå årsagerne til gamle negative reaktionsmønstre, du har siddet fast i, så du kan slippe fri af dem og i stedet finde nye positive tanke- og handlemuligheder. Og du kan lære at kommunikere på en positiv måde – så du både kan give udtryk for dine ønsker og behov og sige fra og sætte grænser. Det giver mere selvtillid og selvværd og åbner for dybere og mere meningsfulde relationer med andre.

Du kan lære gode metoder til at håndtere stress, livsforandringer og svære udfordringer, så du bedre kan passe godt på dig selv i vanskelige situationer og komme godt igennem dem.

Du kan få hjælp til at finde frem til det, der er rigtigt og vigtigt for lige netop dig. Det kan give dig mod til at stå ved dig selv og gå ud og vise, hvem du er og hvordan du ønsker at leve dit liv.

Og du kan få hjælp til at få helet gamle, dybe sår og traumer, når du sidder fast i gamle svære eller voldsomme oplevelser, som du har fået med i rygsækken på din vej gennem livet.

Psykoterapi hjælper, når livet er svært og når du har brug for positiv forandring

Ofte vil et kortere psykoterapi forløb kunne hjælpe dig godt igennem de akutte problemer du står i. Hjælpe dig, så du kommer tilbage på sporet.
Andre gange er der brug for et længere forløb, for at kunne arbejde dybere med nogle temaer. Og for at kunne skabe en vedvarende positiv forandring i dit liv.

Psykoterapi hjælper og kan gøre en værdifuld forskel i dit liv, når du ønsker at:

  • Kende dig selv på et dybere plan
  • Mærke og tage vare på dine følelser og behov
  • Få øget dit selvværd
  • Leve i nære og kærlige forhold
  • Udfolde din spontanitet og kreativitet
  • Mærke livsglæde, energi og balance

Psykoterapi kan sætte dig fri

Kropsterapi kan være til hjælp

I forbindelse med psykoterapien kan jeg også tilbyde kropsterapi.
Kropsterapi kan være meget forløsende og helende. For kropsterapi kan nå ind der, hvor ord og tanker alene er utilstrækkelige. Den kan nå ind der, hvor der ingen ord er, der, hvor gamle følelser sidder gemt og næsten glemt.

I kropsterapien kan jeg bruge helende berøring og energiopbyggende og afspændende øvelser. Og vi kan arbejde med fordybelse via visualisering, meditation og fantasirejser.

Kropsterapi kan hjælpe dig til at sanse og lytte til det din kloge krop fortæller dig. Og kropsterapien kan hjælpe dig til at blive bedre til at mærke og holde dine grænser. Det kan hjælpe dig til at beskytte dig mod stress, pres og overbelastning. Og det kan sætte dig fri til at vælge, hvordan du vil leve dit liv.

Genfind livsglæde og energi

Få harmoni og balance i dit liv

Tidsbestilling

Du er naturligvis velkommen til at ringe til mig og få en snak med mig, inden du bestiller en tid til psykoterapi.
Ring venligst på tlf. +45 26 35 63 32.
Træffer du mig ikke, kan du lægge en besked med dit navn og tlf.nr. Så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Du kan også sende en mail til mail@liviudvikling.dk
Så kan jeg foreslå nogle tider, du kan vælge imellem.

 Præsentation:

Jeg er uddannet krops-psykoterapeut fra Institut for Eksistentiel Humanistisk Psykoterapi v/ Hanne Lo Pries og Henrik Vettergren Carlsen. Derefter har jeg deltaget i en 3-årig træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter samme sted.

Derudover har jeg en grundig efteruddannelse i Biologisk Chok- og Traume behandling fra Skolen for Psykosomatik hos Ulla Rung Weeke, aut. cand. Psych., Krise og kropsterapeut – Specialist i Psykotraumatologi.

Jeg har solid erfaring med terapeutisk arbejde og vejledende samtaler med mennesker i kriser og vanskelige livssituationer. Og en mangeårig baggrund fra arbejde i sundhedsvæsenet, samt fra arbejde med voksenundervisning, vejledning og projektledelse.

 Praktisk information:

En psykoterapi session er normalt på 1½ time, så der er mulighed for fordybelse.

Jeg kan tilbyde tider dag, aften og weekend. Normalt har jeg mulighed for at tilbyde en tid i løbet af en uge.

Du har også mulighed for at få psykoterapi online

Læs mere om psykoterapi over nettet eller telefonen med online terapi her.

Priser:

Individuel psykoterapi og krops-psykoterapi: 1½ times session: 800 kr.
Du kan også vælge at købe et forløb med 3 gange for 2200 kr. Så sparer du 200kr.

Online psykoterapi over nettet eller telefonen: En online-session på 1 time: 600kr
Ved køb af et forløb med 3 online-sessioner: 1600kr, så du sparer 200kr

De 3 gange kan du bruge indenfor et år. Købte sessioner refunderes ikke.

Kropsterapeut Lise Jensen

Hvis du har lyst,
kan du læse mere her:

Ondt i livet

Kropsterapi

Stress behandling

Traumebehandling

– Og jeg hjælper dig naturligvis meget gerne videre,
hvis det gennem terapiforløbet viser sig, at du har
brug for anden eller mere hjælp.

Tilmeld dig mit Nyhedsbrev her

– og få tips til mere:

  • Livsglæde

  • harmoni

  • Energi