Stressbehandling i Ribe v/ Kropsterapeut og Psykoterapeut Lise Jensen
Med stressbehandling hos mig får du et trygt og roligt sted, hvor du får hjælp til at:
- komme tilbage i ro og balance og få hverdagen til at fungere
- komme godt ud af stresstilstanden så let og hurtigt som muligt
- lytte til din kloge krop, så den kan hjælpe dig med at mærke, hvad du har brug for
- identificere og ændre de handlingsmønstre, som har ført dig ud i stressen
- afklare, hvordan du kan beskytte dig mod stress fremover
- komme godt videre, når du er klar igen
Få hjælp, når du er ramt af stress, så du kan finde ro og beskytte dig mod stress fremover
I din stressbehandling hjælper jeg med at finde frem til lige netop det, der virker bedst for dig her og nu. Det, der kan få dit hoved, din krop og dit nervesystem til at finde tilbage til ro og balance.
Vi sætter lys på, hvad det var, der bidrog til at opbygge det forhøjede stressniveau og undersøger, hvilke alarmklokker og advarselssignaler du kom til at overse eller ignorere undervejs. Og vi holder øje med på alle de små signaler, din krop giver dig om, hvad der føles godt og hvornår noget er “for meget” og føles dårligt eller forkert for dig, så de kan beskytte dig fremover.
Mange har nemlig ikke lært at mærke og registrere disse små tegn fra kroppen og tage dem alvorligt, men har i stedet vænnet sig til at ignorere eller undertrykke dem for at kunne holde ud – og fortsætte langt ud over deres egne grænser. Det er utroligt vigtigt at opfange og ændre disse uhensigtsmæssige mønstre. Og finde nye måder at håndtere udfordringer og pres.
Og jeg hjælper og støtter dig i at finde frem til, hvordan du kommer godt videre, når du er klar igen.
Er du ramt alvorligt af stress?
Føler du, at du balancerer på kanten af, hvad du kan klare?
Er du så presset, at du er ved at være bange for at vælte pga. overbelastning?
Eller er du allerede gået ned med stress?
Hvad er symptomerne på stress?
Vi er alle forskellige, og nogle mærker kun enkelte symptomer på stress. Andre oplever mange tegn på stress, både på det fysiske, det psykiske og det sociale område. Det kan f.eks. være:
- anspændthed, muskelspændinger, hovedpine, smerter
- rysten, indre sitren, hjertebanken
- rastløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer
- søvnløshed, tankemylder
- trang til øget brug af stimulanser, som ex. kaffe, alkohol, cigaretter
- overspisning, appetitløshed
- udmattelse, en følelse af ligegyldighed
- nedtrykthed, håbløshed
- tilbagetrækning fra social kontakt
- utryghed, usikkerhed, øget vagtsomhed
- øget sårbarhed, grådanfald, irritabilitet, vrede
- nedsat immunforsvar, flere sygdomsperioder
Stress kan både gå ud over arbejdslivet, privatlivet og forholdet til vores nærmeste
Både evnen til at koncentrere os, huske, tænke klart og få overblik, tænke rationelt og evnen til at kunne trække på tidligere erfaringer bliver ramt. Og så bliver det jo virkelig svært at få både arbejdsliv og privatliv til at fungere.- Og svært at at handle fornuftigt og passe godt på sig selv.
Desværre bliver evnen til empati også nedsat, så når vi er stressramte, får vi ofte svært ved at se, hvordan stressen også går hårdt ud over vores relationer og allermest over vores nærmeste.
Som stressramte kan vi blive meget svære at nå ind til, så det kan blive næsten umuligt for de nærmeste at trænge igennem med deres bekymringer.
Hvad er faren ved stress
Det lumske ved stress er, at den ofte kommer snigende ganske langsomt, så vi vænner os til stressen, som det “nye normal” – vænner os til liiige at holde ud og komme igennem den næste udfordring, uden at mærke faresignalerne, med risiko for at fortsætte ud over kanten – bryde sammen – og gå helt ned med stress.
For efterhånden som presset stiger, lukker vi mere og mere af for det, vi mærker og går i overlevelses-mode: – “jeg skal bare lige klare denne opgave, denne udfordring, dette problem, denne time, denne dag, denne periode og så bliver det bedre……”
Og når vi først er i den tilstand, ja, så sker der desværre også det, at hjernen lukker mere eller mindre ned for flere meget centrale funktioner som ellers kunne beskytte og hjælpe os imod at fortsætte ud over kanten.
Stop op og få hjælp i tide med stressbehandling
- få reduceret stressniveauet og genfind ro både fysisk og psykisk
- forstå hvad det er, der har bidraget til at udløse stressen
- lær at lytte til kroppens signaler og genkende faresignalerne tidligt
- bliv god til at mærke og beskytte dine grænser
- få styrket din modstandskraft overfor stress og pres
- kom godt og sikkert i gang igen, uden at havne i samme negative spiral
- få skabt harmoni og balance både i dit privatliv og arbejdsliv
Stressbehandling skaber balance og styrker din modstandskraft
Jeg arbejder roligt og forsigtigt sammen med dig, for at finde frem til lige netop det, der kan befri DIG for DIN stress, og give dig velvære og energi – skabe harmoni i dit liv.
Sammen finder vi frem til det, du kan gøre her og nu, og det, der kan beskytte dig mod stress fremover.
Hvorfor er det vigtigt at søge hjælp, og få behandling mod stress?
Når stressniveauet bliver for højt eller varer ved over for lang tid, kan du, uden at du selv mærker det i tide, komme ind i en tilstand, hvor du ikke selv føler, du kan vælge at stoppe, standse op, give slip eller slappe af.
Det er en tilstand, hvor du bare kan fortsætte og køre på, nærmest som en ustoppelig duracell-kanin, selvom du slet ikke kan holde til det.
Så er det vigtigt at få professionel hjælp til at stoppe op og genfinde roen. Og ofte er det desværre ikke nok, at familie, venner eller kollegaer forsøger at hjælpe.
Hvis stressbelastningen er for stor eller langvarig, er det meget opslidende og belastende for både krop og psyke, og risikoen for at udvikle angst og depression, eller udbrændthed, øges.
Stressbehandling hjælper dig fri af din stress her og nu og styrker dig, så du kan beskytte dig mod stress og klare nye udfordringer fremover
Du kan læse mere her om:
Om min baggrund
Jeg er uddannet krops-psykoterapeut fra Institut for Eksistentiel Humanistisk Psykoterapi hos Hanne Lo Pries og Henrik Vettergren Carlsen. Samme sted har jeg derefter været med i en 3-årig træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter.
Jeg har fået en solid efteruddannelse i Chok, Traume og glæde på Skolen for psykosomatik v/ krisepsykolog Ulla Rung Weeke, aut. cand. Psych., Krise og kropsterapeut – Specialist i Psykotraumatologi.
Gennem mange år her jeg arbejdet terapeutisk og med vejledende samtaler med mennesker i krise, stressramte, sygemeldte, eller mennesker i andre vanskelige livssituationer, bl.a. gennem arbejde som projektleder i sociale udviklingsprojekter og i arbejde i sundhedsvæsenet, og med voksenundervisning og vejledning.
Få en aftale uden lang ventetid
For det meste vil du hurtigt kunne få en tid – oftest inden for en uge efter din henvendelse. Jeg tilbyder behandlinger både dag, aften og indimellem i weekender.
Du er meget velkommen til at ringe eller sende en mail til mail@liviudvikling.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale en tid.
Praktisk information:
En stressbehandling varer ca. 1½ time og koster 800 kr.
Hvis du køber en pakke med 3 behandlinger, får du den til 2200 kr, så du sparer 200 kr.
Du kan også vælge af få stressbehandling med Online terapi
En online-stresbehandling varer 1 time og koster 600 kr.
Og en pakke med 3 online-stresbehandlinger koster 1600 kr, så du sparer du 200kr
De 3 behandlinger i en pakke kan bruges over et år. Ubrugte behandlinger refunderes ikke.