Traumebehandling heler uforløste chok og traumer
Få traumebehandling i Ribe hos Psykoterapeut Lise Jensen
Traumebehandling hjælper dig til at genfinde din livsglæde og energi, når du bærer på chokerende eller traumatiske oplevelser, som du ikke har fået den nødvendige hjælp til at komme godt over.
Traumebehandlingen hjælper nænsomt og blidt din krop og psyke med at falde til ro, når du har været udsat for alt for voldsomme eller overvældende hændelser. Oplevelser, der er blevet siddende i dig som chok og traumer.
Uforløste chok og traumer, som ikke er blevet helet, kan sætte dybe spor i både krop og psyke. For de kan “blive siddende” i kroppen og nervesystemet i årevis – ja, gennem hele livet. Og de kan skabe utryghed og problemer for både dig og dine nærmeste.
Uforløste chok og traumer kan f.eks. medføre en vedvarende anspændthed, uro eller overvagtsomhed.
Og du kan opleve, at du let bliver ramt af voldsomme følelser igen og igen – nogen gange tilsyneladende ud af den blå luft. Voldsomme følelser, som kan få dig til at reagere uhensigtsmæssigt og på måder, du selv og måske dine nærmeste ikke helt forstår.
Traumebehandling kan gøre en værdifuld forskel og give dig ro og balance
Uforløste traumer kan påvirke din livskvalitet rigtig meget:
Det kan gå ud over dit forhold til andre mennesker
Det kan gå ud over dit fysiske eller psykiske velbefindende
Det kan forstyrre din evne til at være i tætte og kærlige relationer
Hvornår kan du have brug for hjælp og traumebehandling?
Du kan få stor glæde af traumebehandling, hvis du har svære eller voldsomme ting med i rygsækken. Svære eller voldsomme oplevelser, som du ikke er kommet godt igennem eller over. For så kan anspændtheden blive siddende i kroppen, hjernen og nervesystemet.
Traumer kan opstå, når du oplever pludselige voldsomme eller overvældende begivenheder, som f.eks. ulykker.
Og de kan opstå, når du har været udsat for omsorgssvigt, fysisk eller psykisk vold, overgreb, misbrug eller andre længerevarende kriser og belastninger.
De kan også opstå, når du har oplevet at være forladt – adskilt fra dine omsorgspersoner, enten fysisk eller psykisk. Det kan være ved indlæggelser og sygdom, eller hvis du har mistet en af dine forældre, eller er blevet anbragt uden for hjemmet.
Og traumerne kan blive aktiveret igen og igen. De kan nemlig trigges af helt små ting, tilsyneladende ud af den blå luft. Det kan bare være en bevægelse, en lyd, en lugt eller andet. Noget, der på en eller anden måde minder bare lidt om det, du engang har været udsat for. Og det kan på et splitsekund kaste dig ud i overvældende følelser eller voldsomme reaktioner. Følelser og reaktioner, som både kan gå ud over dig og dem, der betyder allermest for dig.
Derfor kan uforløste traumer skabe svære problemer, både for dig og for dine omgivelser. Det kan gå hårdt ud over din livskvalitetet og forhindre dig i at leve dit liv, som du gerne vil leve det.
Så det er supervigtigt, både for dig og for dine nærmeste, at du gør noget ved det og får hjælp med traumebehandling.
Få den hjælp, du har brug for, når du bærer på uforløste traumer. Ring eller skriv til mig nu og få en aftale
Traumebehandling kan hjælpe dig, når du f.eks. oplever, at:
- Du kan ”forsvinde” – have svært ved at være helt tilstede
- Du kan ”vælte”, kollapse, give op, opleve en voldsom energiløshed og hjælpeløshed
- Du kan blive ramt af voldsomme, ukontrollerede følelsesudsving
- Du kan spænde op, tage dig sammen, holde ud – langt ud over hvad du reelt kan holde til
- Du kan have svært ved at mærke dig selv – dine følelser og impulser
- Du kan have svært ved at sige fra og beskytte dig selv
- Du kan have meget svært ved at klare pres og stress
Helingen af dine traumer sker blidt og omsorgsfuldt med traumebehandling
Målet med traumebehandlingen er at hjælpe dig til at kunne slippe gamle, negative reaktioner og mønstre og give dig ro. Uhensigtsmæssige reaktioner og mønstre, du oplever igen og igen, og som hindrer dig i at leve fuldt og helt.
Og det kan vi allerbedst opnå, når vi arbejder sammen, blidt og omsorgsfuldt. Vi arbejder roligt og nænsomt, og tager os god tid til at forstå, hvordan de uhensigtsmæssige reaktioner er opstået, og hvordan du kan blive fri af dem.
Vi taler os ind til lidt om, hvad der er sket, uden at gå følelsesmæssigt dybt, for det er ikke det, der heler.
I stedet sætter vi fokus på de kropslige reaktioner og følelser, der dukker op, og de tanker, det medfører. Og vi undersøger forsigtigt, hvad det mon præcis er, der udløser dem. Hvor de mon oprindeligt stammer fra?
Gamle sår og traumer er ofte noget, som først langsomt kommer til syne
Så jeg er meget opmærksom på alle former for skift, kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt i løbet af samtalerne. Skift, som hjælper os til at forstå og hele de uforløste traumer.
Uforløste traumer kan f.eks. vise sig som et skift i stemning eller en følelse, som pludselig rammer. De kan også vise sig som en “forsvinden” ind i stilhed og tilbagetrukkethed, som om verden er gået i stå. Eller som et skift i ansigtsudtryk eller vejrtrækning. Og de kan vise sig som en impuls til bevægelse, eller en ændring i kropsholdningen.
Vi sætter også lys på alle de stærke ressourcer du har. For de kan give dig meget værdifuld støtte til at komme godt videre. Og vi giver os tid til at finde et trygt sted, som du kan mærke et sted i kroppen. Et sted du kan “gå hen” og genfinde roen, hvis du er ved at blive følelsesmæssigt overvældet.
Sammen finder vi frem til, hvordan vi kan skabe en ny, meget mere trygt og beskyttet oplevelse og forståelse. En oplevelse, hvor du nu bliver passet på, reddet, og får den omsorg til at komme dig, som du har brug for.
En oplevelse, som gør, at både din krop, din hjerne og dit nervesystem instinktivt forstår, at du faktisk har klaret den, at du har overlevet, både fysisk og psykisk. Og som får både din krop, dit nervesystem og din hjerne til at slippe den traumeenergi, der har siddet gemt i dig.
Hvordan kan du mærke og vide at traumebehandlingen har virket?
Du kan mærke en helt anderledes følelse af lettelse, både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Mærke, at traumeenergien har sluppet dig og at der er blevet ro omkring det.
Du kan mærke, at traumet har sluppet, når du kan tænke på det og tale om det, uden at blive følelsesmæssigt ramt eller “forsvinde”. Du kan mærke, hvordan det er faldet på plads som en del af din historie og dine erfaringer.
Så kan du føle dig fri af det. Fri, så det ikke mere forstyrrer dig i at leve det liv du ønsker. Fri, så det ikke mere sender dig ud i voldsomme eller uforudsigelige reaktioner.
Du vil mærke, hvordan det bliver meget lettere for dig at være fuldt og helt til stede i sociale sammenhænge. Det kan gøre en meget stor positiv forskel, både for dig og for de mennesker, du er tættest på., f.eks. dine børn.
Gennem traumebehandlingen genfinder du indre ro og balance og blive styrket, så du meget lettere kan klare nye udfordringer og beskytte dig mod nye belastninger.
Helingen af chok og traumer åbner for den livsglæde og energi, der har været bundet i traumeenergien.
Hvor længe varer en traumebehandling?
Ofte vil et kortere forløb i traume behandling kunne hjælpe dig godt videre. Du bestemmer helt selv, hvor ofte, du har brug for at komme.
Hvis du har brug for at gå langsomt frem, eller ønsker at arbejde dybere, med at skabe flere positive forandringer i dit liv, har du mulighed for det i et længevarende forløb.
Hvis det gennem traumebehandlingen viser sig, at du har brug for en anden form for hjælp, vil jeg naturligvis gerne hjælpe dig videre.
Få helet dine psykiske sår og traumer nu – få ro og styrke til at folde dig ud og leve det liv, du ønsker
Jeg har specialiseret mig indenfor traumer og traumebehandling
Gennem de sidste mange år har jeg løbende uddannet mig og specialiseret mig i at hjælpe mennesker, der har det svært. Mennesker, der har så svære ting med i bagagen, at de måske næsten har opgivet håbet om, at der er noget eller nogen, der kan hjælpe dem.
Dem brænder jeg for at hjælpe, og det er der en særlig grund til.
For jeg har selv været ramt af traumatiske omstændigheder, både i min tidlige barndom og senere. Så jeg ved, hvor stor negativ indflydelse uforløste traumer kan have på menneskers livskvalitet og forhold til andre mennesker.
Og jeg ved, hvordan det har været at leve med uafsluttede traumer i bagagen. Traumer, som var gemt, og måske næsten glemt, fordi de var alt for overvældende.
Mine egne oplevelser har givet mig evnen til at se ind bag traumerne. Givet mig evnen til at se og finde ind til det hele menneske bag alle sårene og vanskelighederne. Se og fornemme det unikke menneske, der ligger inde bag det svære og det, der ved første blik, ser anderledes ud.
Derfor har jeg specialiseret mig i at hjælpe mennesker med få helet deres traumer
Når jeg ser tilbage på alle de år der gik, inden jeg endelig startede på at uddanne mig til kropspsykoterapeut, kunne jeg godt ønske, jeg havde søgt eller fået mere hjælp til mig selv meget tidligere.
For undervejs i mine psykoterapeutiske uddannelser fik jeg endelig masser af god og helende terapi. Terapi, som hjalp mig til at finde ind til en meget roligere og mere solid styrke i mig selv.
Og det var en kæmpe befrielse. For inden det, havde jeg langtfra altid det store overskud. På den ene side havde jeg meget brug for at kunne trække mig – og for at sove meget – for jeg blev hurtigt træt og energiløs. Og på den anden side kunne jeg over-engagere mig grænseløst og kaste mig ud i store ansvarsfulde opgaver og projekter, som tog det meste af min tid og min energi. – Og så havde jeg mere end svært ved at erkende, at det var for meget, og indse, hvordan det gik ud over min families og min livskvalitet.
Altsammen typiske vanskeligheder, som rigtig mange mennesker med gamle traumer vil kunne nikke genkendende til. Vanskeligheder de selv har oplever igen og igen, uden at de har forbundet det med traumerne.
Det er nemlig langtfra altid sådan, at de, der søger min hjælp, kommer med at klart billede af, hvor meget de uforløste traumer, de har i bagagen, betyder. Og hvordan traumer kan skabe så store vanskeligheder for dem.
Jeg synes Majbritte Ulrikkeholm beskriver det så fint og rørende i dette lille digt:
Skjul
Det, vi prøver på at skjule, ender med at skjule os.
Og det, vi prøver på at skjule, er det,
vi længes allermest efter at blive mødt i og set i.Hvorfor ser du ikke min sårbarhed,
når jeg møder frem i rustning og med pansret hjerte?
Pansret til fordi jeg frygter, at du ikke ser mig.
Og hvis du ikke ser mig, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.– Majbritte Ulrikkeholm.
Min baggrund for at arbejde med chok og traumebehandling
Jeg er uddannet krops-psykoterapeut fra Institut for Eksistentiel Humanistisk Psykoterapi v/ Hanne Lo Pries og Henrik Vettergren Carlsen. Efterfølgende deltog jeg i en 3-årig træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter der.
Min særlige baggrund for at arbejde med chok- og traumebehandling er en grundig efteruddannelse i Biologisk Chok- og Traumebehandling på Skolen for Psykosomatik hos Krisepsykolog Ulla Rung Weeke, aut. cand. Psych., Krise og kropsterapeut – Specialist i Psykotraumatologi.
Jeg har suppleret disse uddannelser med en Master i Familie-og parterapi fra HEG – Human Education Group – Institut og dynamisk og spirituel psykoterapi
Har du brug for min hjælp?
Så kontakt mig nu – jeg vil hjertens gerne hjælpe dig.
Kærligst
Lise
Kontakt og tidsbestilling
Du er velkommen til at ringe på tlf. +45 26 35 63 32, hvis du gerne lige vil have en snak med mig, eller ønsker at vide lidt mere om traume behandling, inden du beslutter dig for at bestille en tid.
Hvis du ikke træffer mig, vil jeg ringe tilbage til dig snarest muligt, når du lægger en besked, eller sender mig en SMS med dit navn og tlf. nr.
Du kan også sende en mail til mig på: mail@liviudvikling.dk
Hvis du ønsker det, kan jeg sende nogle ledige tider, du kan vælge imellem.
Tid og pris
En session med traumebehandling varer normalt ca. 1½ time og den koster 800 kr.
Du har også mulighed for at vælge et forløb med 3 sessioner til 2200 kr så du sparer 200 kr.
Købte sessioner refunderes ikke, du kan bruge dem gennem et helt år.
Jeg har tider dag, aften og weekend, og jeg lægger vægt på at kunne tilbyde dig en tid uden ventetid, oftest inden for en uge efter at du har kontaktet mig.
Du kan læse mere om heling af chok og traumer her
Du kan også få traumebehandling med Online terapi over nettet eller telefonen
I online terapi afsætter jeg en time til en session og den koster 600kr
Hvis du køber en pakke med 3 online sessioner koster den 1600 kr (Så her sparer du 200kr)